Professionsbachelor i webudvikling

Det er ved at være rigtig lang tid siden jeg har skrevet på bloggen her, og besluttede mig i dag for at skrive et indlæg, omkring den overbygning, som jeg er ved at tage, til min multimediedesigneruddannelse, samt skrive lidt om, hvordan den første tid har været på uddannelsen.

En af årsagerne til at jeg ikke har været så aktiv på bloggen, som jeg gerne ville, har dels været at jeg ikke har, kunne finde emner som kunne være spændende at skrive om, men ikke mindst også fordi opstarten på professionsbachelorens første semester har taget utrolig meget tid.  Jeg har haft utrolig spændende fag på mit første semester. Jeg har stiftet bekendtskab med ASP .Net som har været lidt en udfordring, men også været super spændende. Udover .Net har jeg har jeg haft Interfacedesign & Digital æstetik, hvor vægten hovedsagligt har været på at bruge usability principper til at udvikle et godt interface. Det sidste fag jeg har berørt på mit første semester har været Kommunikation & Netværkssociologi, hvor berøringsfladen har været, hvordan man udvikler gode applikationer med netværks aspekter set ud fra kommunikationsperspektiv. Disse tre moduler har været valgt på forhånd, før semestret startet.

En anden grund til tiden ikke har været meget til blogging i januar måned har været at, hver af disse moduler er blevet afsluttet med en mundtlig eksamen, så meget af min december måned gik med at skrive de obligatoriske opgaver i hver modul.  Hvor januar måned har stået på den store eksamens læsning.  Da eksamen har ligget fordelt udover hele januar måned. Foruden den megen opgave skrivning i december og eksamens læsning i januar måned har det også været lidt tidskrævende at læse professionsbacheloren, da det er en hel ny uddannelse både for os som studerende, men ikke mindst også for underviserne, så der har været nogle praktiske ting som er kommet på plads undervejs i forløbet. Hvilket til tider har været lidt frustrerende både for studerende og undervisere. Men sådan vil det jo altid være, når noget helt nyt startes op.

Det gik ganske udmærket for mig til eksamenerne. Bestod dem alle sammen, med henholdsvis 4 i kommunikation og netværkssociologi. Et 10 tal i Interfacedesign & digital æstetik, hvor jeg kom op i Ben Shneiderman otte gyldnende regler om usability. Sidste eksamen var ASP.Net, hvor jeg ligeledes fik et 10 tal.  Emnet her var ASP.Net´s validerings kontroller.

Jeg er så for kort tid siden, helt præcis den 25. januar startet på 2. semester, hvor vi selv havde mulighed for at vælge hvilke moduler vi ønskede.  Det har valgt mine moduler ud fra flere forskellige kriterier, Det første, er selvfølgelig hvilke af modulerne, som jeg synes lød spændende. Men har også haft for øje, ved valg af mine moduler, hvilke kompetencer som virksomhederne efterspørger. Da jeg på den måde ville kunne ruste mig lidt mere denne gang, til et fremtidigt job, end da jeg blev færdig som multimediedesigner.

Vi har kunnet vælge mellem en række forskellige moduler, såsom XML og database, Avanceret medieteknologi, Sikkerhed, CMS og udviklingsmiljøer, projektledelse. Som skrevet før har jeg dels mine valg prøvet at sigte mod et fremtidlig job, men er også vigtigt at man har interesse i de moduler man vælger. Mit er der ikke stor forskel på virksomhedernes efterspørgsel, samt mine interesser i valg af moduler.

Mit 2. semester kommer til at bestå af modulerne, CMS og udviklingsmiljøer, Sikkerhed, samt XML og database. I sidst nævnte modul tog jeg de første spæde skridt sidste onsdag, men jeg synes XML tegner til at bliver et utrolig spænde sprog at lære og ikke mindst XSLT glæder jeg mig til. I CMS og udviklingsmiljøer har vi startet med at kigge lidt på Wordpress, hvilket jeg har ok styr på :) , så det har været en stille opstart fra min side.

Det er dog meningen at vi skal sætte os ind i et selvvalgt CM system, hvor mine overvejelser har gået på Umbraco, igen fordi flere og flere virksomheder er begyndt at avende det som, det CM system som de tilbyder når de leverer en løsning. Igen har mit fokus, været på et fremtidigt job.

Sikkerhedsmodulet, skal der ses på sikkerhed i forhold til webapplikationer, SQL injektions, samt andre sikkerhedsaspekter kryptering med mere. Valget at det modul kom på baggrund af at jeg synes det kunne være spændende at vide noget som sikkerhed i applikationer og ikke mindst sikkerhed generelt.

Så fik jeg lige fortalt lidt omkring, det første semester som nu er gået af professionsbacheloren, glæder mig specielt til at arbejde med XML og XSLT, man kan være jeg må revurdere min glæde når vi kommer længere ind i semesteret men MON DOG, håber det ikke. :)

Det var et af de længere indlæg, men hvis du har nogle inputs, i form af gode links at lære XML eller evt. Umbraco, er du meget velkommen til at skrive en kommentar. Ellers hvis du har en kommentar et indlægget er du selvfølgelig også velkommen. :)

Tags: , , ,

Dette indlæg blev udgivet den mandag, 1. februar 2010 kl. 14:53 og er gemt i Professionsbachelor. Du kan følge alle svar til dette indlæg via RSS 2.0-feedet. Du kan skrive en kommentar, eller sende et trackback fra dit eget site.

25 svar til “Professionsbachelor i webudvikling”

  1. Jan siger:

    Jeg kan helt klar anbefale at du vælger Umbraco. Det vil også gå fint i spænd med din ASP.NET interesse.

    Men du er vist også blevet tudet ørene fulde om, hvorfor du bør se nærmere på det i forbindelse med fremtiden og jobmulighederne :)

  2. Dennis siger:

    Hej Jan,

    Umbraco, har også stort også været i tankerne siden, jeg blev bekendt gjort med at man kunne vælge modulet CMS og udviklingsmiljøer på 2. semester.

    Ja, modtager stadigvæk jobopslag på mailen, og kan se at flere og flere begynder at nævne Umbraco, som det CM system som de leverer løsninger i. Desuden snakker jeg også en del med Kim ;) og han siger også det er fedt.

    Endnu en af grundene til jeg også valgte modulet XML og database, var nemt for at lære XSLT til evt. Umbraco :)

  3. Hartvig siger:

    Hej Dennis!

    Godt valg ;-) Smid mig en mail og jeg kan give dig gratis adgang til alle videoerne på http://umbraco.tv – det skulle både hjælpe med at lære Umbraco og XSLT!

    Mange hilsner,
    Hartvig / Umbraco

  4. Dennis siger:

    Hej Niels

    Ja, har kun hørt godt om Umbraco ;) . Det lyder ikke helt dårligt må jeg sige. Jeg sender sig en mail, i løbet af dagen og siger mange mange tak Niels.

  5. Kim Andersen siger:

    Suverænt valg mht. Umbraco Dennis. Jeg arbejder det til daglig ved Kraftvaerk, og det er det bedste CMS jeg har arbejdet med til dato. Uden sammenligning.

    Og på umbraco.tv er der en masse rigtig godt materiale til at komme igang med. Så super god stil af Niels at hjælpe en studerende lidt på vej. Og så er det bare med at komme igang Dennis :)

    /Kim A

  6. Dennis siger:

    Ja, det må man sige. Er også dybt taknemlig over at Niels har vist den gestus. Der er ikke andet og sige end SUPER god stil :)

  7. Kan helt sikkert anbefale Umbraco, derudover, så er der også SynkronVIA og Dynamicweb som bygger på XML/XSLT motor, så synes da også du kunne tage et kig på disse…

  8. Dennis siger:

    Hej Nicky :)

    Jeg har faktisk lige fået sat en installation af Umbraco op lokalt i dag, som jeg regner med at jeg skal kigge nærmere på her i weekenden. :)

    Som du kunne læse i indlægget har jeg XML & datbase, og der tager også lidt tid, men føler at det er en god kombination både at lære xml og så begynde at kigge på Umbraco :)

  9. Jan siger:

    Det bliver nok også lidt sværere at få lov at kigge på Dynamicweb og SynkronVia, tænker jeg umiddelbart? Med mindre der selvfølgelig bliver lavet en aftale med studiet omkring licenser etc…? Og så er Dynamciweb jo ikke ligefrem det fedeste system at arbejde i imho.

    @Niels: Kunne være i skulle tilbyde studerende på professionbacheloren gratis adgang til umbraco.tv generelt?

    @Dennis, jamen så ved du jo, hvor du kan henvende dig, hvis der er brug for hjælp…jeg står også til rådighed :)

  10. Dennis siger:

    Hej Jan,

    Ja, skolen har dog en aftale med Microsoft, men der indgår ikke Dynamicweb og SynkronVia, ligesom Officepakken heller ikke indgår i denne aftale.

    Jeg siger da mange tak, Jan. Så kan det jo være du får en lille mail i ny og næ :)

  11. Jan siger:

    Du skal være velkommen.

    Kommer til at tænke på…i den forbindelse, kan det egentlig også give fin mening at snuse lidt til uCommerce, som er en webshop der integreres direkte i Umbraco og efterlever samme principper som Umbraco. Version 1 af shoppen blev released i november 2009 og indtil videre, er der vist kun én officiel shop kørende (Men nogle stykker er undervejs rundt omkring tror jeg)…

    Tror det også er noget der vil blive efterspurgt i fremtiden og så kan man jo lige så godt være på forkant – Har endnu ikke selv, fået kigget så meget på det, som jeg gerne ville. Også bare et lille tip :-)

  12. Dennis siger:

    Tak for tippet Jan omkring uCommerce. Kim og jeg var tidligere på året til et foredrag arrangeret af aarhus .net user group omkring uCommerce. Det var de to som har udviklet webshop modulet, som holdt foredraget. Synes det lød til at være super godt modul.

    Jeg har dog ikke af gode grunde ikke fået kigget på det endnu. Men som du siger tror jeg ikke det ville være helt dumt at tage den vinkel med også :) .

  13. Hej Dennis, det lyder skisme som en rigtigt spændene overbygning du er i gang med, glæder mig til at høre og se mere til dig i fremtiden :-)

  14. Dennis siger:

    Hej Paw,

    Ja det synes skam også det er specielt de moduler jeg har valgt på dette semester synes jeg er super spændende. CMS, Sikkerhed og XML & database.

    Jeg, skal se om jeg kan skrive et indlæg mere om mine erfaringer når jeg er kommet godt ind i 2 semester. Der kommer også et praktikforløb på et tidspunkt, dette kunne også give anledning til endnu et indlæg :D

  15. Klaus siger:

    Tror det er et rigtig godt valgt du har taget – Held og lykke med det

  16. Dennis siger:

    Hej Klaus, og velkommen til.

    Ja, jeg er også super glad for bude at læse professionsbacheloren i webudvikling, samt mine fagmodul valg.

    Det næste bliver så at finde en praktikplads, til mit 3. semester. :)

  17. Jesper Jensen siger:

    Jeg anede ikke, at den overbygning fandtes. Takker for info.

  18. Dennis siger:

    Hej Jesper,

    Det er også noget helt nyt i hvert fald i Århus at man kan studere en overbyging til multimediedesigneruddannelsen. Vi er det første hold som kommer ud med en professionsbachelor i webudvikling :)

  19. Daniel siger:

    Spændende, kendte ikke den overbygning.

    Desuden kan jeg sige at umbraco er et rigtig godt valg, har selv brugt det til forskellige kundecases.

  20. Dennis siger:

    Hej Daniel, velkommen til.

    Ja, har efterhånden fået lidt erfaringer med Umbraco. Har lavet et mini site i Umbraco til en obligatorisk opgave i CMS modulet. Men har endnu ikke arbejdet med systemet professionelt :)

  21. Mikkel siger:

    Jeg ved det er offtopic i forhold til blog indlægget. Men hvad er jeres holdning til Umbraco vs Joomla? Jeg står i valget mellem disse, men kan ikke finde det afgørende argument for en af systemerne.

  22. Dennis siger:

    Hej Mikkel.

    Først skal det sige at jeg aldrig har arbejdet med Joomla. Men en af de første ting man skal tænke på synes jeg er de to systemer benytter hver sin platform. Umbraco (.NET) og Joomla (PHP).

    Så det første jeg ville afgøre med mig selv ville være, hvilken platform man er tryg ved at arbejde med. Jeg har selv erfaret i det kort stykke tid jeg nu har kigget på Umbraco, at jeg synes det har været en fordel for mig at have kendskab til, hvordan Umbraco arbejder med templates.

    I Umbraco har man mulighed for at lave en løsning som 100 % er tilpasset den enkelte case man nu sidder at arbejder på. Ved ikke hvor meget man kan customize Joomla. På den baggrund tror jeg også vil være mere arbejde med en Umbraco løsning end en Joomla, men som sagt jeg ikke arbejdet med det CM system.

    Jeg har lige lavet en umbraco-løsning, i forbindelse med mit 2. semester på professionsbachelor i webudvikling og der måtte jeg sande at jeg synes det tog noget længere tid end i eksempelvis CMS Made Simple jeg har prøvet at arbejde med. Men det handler om træning og få øget kendskab til de teknologier som Umbraco benytter.

    Jeg er i hvert glad for at have fået øjene op for Umbraco. Jeg synes det er super fedt at man kan lave løsninger som er individuelle.

    Senest har jeg søgt praktikpladser hvor de benytter Umbraco, til mit 3. semester på professionsbacheloruddannelsen :)

  23. Felix Sanchez siger:

    Hej Dennis.
    Tak for din beretning.
    Jeg har nu hørt positivt om uddannelsen fra både dig og June Harrild, og jeg glæder mig bare endnu mere til at begynde til vinter i Viby.
    Mvh
    Felix

  24. Hej Dennis,

    Rent fagligt, hvordan vil du så vurdere overbygningen/bacheloren? Jeg har fra mange hørt, at den to årige multimediedesigner uddannelse er noget vag i det. ?

    Mvh. Niels H.

  25. Dennis siger:

    Hej Niels,

    Jeg vurderer den til at være god i forhold til det, som jeg synes vi manglede på multimediedesigneruddannelsen. Jeg synes især fagene XML og DB og CMS og udviklingsmiljøer, har været utrolig gode for mig.

    Men det er i kraft af, at jeg fra uddannelsen start havde et mål om at lære xml, xslt samt Umbraco CMSet.
    Men tror man skal passe på at vurderer den allerede efter det første hold, som jeg også har skrevet i indlægget har vi helt sikkert fået nogle børne sygedomme, som ikke vil forekomme om nogle år. Så det vil nok være nemmere at give en mere fuldsgørende vurdering efter den har været i søen nogen år.

    Men skal jeg komme med min vudering nu, så har den været super god for mig. Men tror også du kan finde studerende som har den modsatte holdning :)

Skriv en kommentar